Læg mobilen væk

En almindelig dag set fra barnets side

Drengen har noget, han gerne vil dele med sin far. Noget uden for busvinduet. En tegning. De små ting, som fylder, når man er 5 år. Faren er lige ved siden af ham, men hans opmærksomhed bliver ved med at være et andet sted.

Jeg ville fortælle historien gennem de forsøg på kontakt. Derfor er der ingen replikker eller voiceover. Et blik, en hånd på et ærme og den lille bevægelse, når barnet vender sig væk igen, skal give seeren plads til selv at mærke, hvad der sker.

Flasken ændrer vores blik på hverdagen

Gennem filmen tager faren gentagne gange en tår af en ølflaske. Det er en vane, som er svær at overse, når hans søn sidder ved siden af. I slutningen bliver flasken erstattet af en telefon, og de tidligere situationer får en ny betydning.

Det greb skal få os til at se på vores egen adfærd med lidt større opmærksomhed. Faren er rolig og almindelig. Han laver mad og putter sit barn. Netop derfor er der mulighed for genkendelse, når telefonen bliver afsløret.

Fortæl om det svære uden at udstille et menneske

For en NGO kan en film være med til at gøre et problem konkret og give mennesker lyst til at handle. Men når historien handler om omsorgssvigt, ensomhed eller andre sårbare livssituationer, er det også et valg, hvem der skal lægge ansigt til.

Med fiktive, AI-genererede personer kan en organisation dramatisere en problemstilling uden at bede et barn eller en voksen om at dele sit eget mest sårbare øjeblik offentligt. En virkelig familie behøver ikke blive genkendt i en kampagne om et svært emne, og et barn behøver ikke medvirke i de belastende scener.

Det er den mulighed, jeg gerne vil vise med filmen. Den kan være relevant, når en organisation vil skabe opmærksomhed om en sag gennem en dramatiseret fortælling. Virkelige menneskers egne fortællinger og dokumentation fra hjælpearbejdet har fortsat deres plads. Her skal det være tydeligt for seeren, at personerne og scenerne er skabt med AI.

Mere af budgettet kan gå til selve arbejdet

En traditionel filmproduktion kan kræve skuespillere, locations, optagedage, transport og et hold på stedet. I denne produktion er karakterer, rum og scener skabt med AI. Det giver mulighed for at reducere en række udgifter til selve optagelserne.

For en NGO kan det gøre det lettere at få en kampagnefilm inden for budgettet eller frigøre midler til rådgivning, støtte og det øvrige hjælpearbejde. Det kan også give plads til flere versioner af filmen til forskellige målgrupper og kanaler.

Besparelsen afhænger af opgaven og ambitionsniveauet. Der skal stadig bruges tid på idé, manuskript, instruktion, billedarbejde, lyd og klipning. Derfor begynder jeg med at vurdere, hvor AI giver mening for den konkrete fortælling, og hvad der skal til for at få den til at fungere.

De små reaktioner kræver præcis instruktion

Før videoscenerne blev lavet, udviklede jeg referencebilleder for faren, drengen og filmens rum. De skulle holde karakterernes udseende og hverdagsmiljøet sammen gennem hele filmen.

Instruktionerne handlede især om små, konkrete handlinger: Drengen peger ud gennem vinduet, rører ved farens ærme og venter. Faren fortsætter sin bevægelse. Drengen sænker hånden. Den slags detaljer skal fungere, når historien fortælles uden ord.

Scenerne blev genereret i Seedance gennem Higgsfield. Jeg arbejdede med roligt, observerende kamera, naturligt vindueslys og almindelige danske hjem og omgivelser. Afsløringen krævede særlig opmærksomhed på håndens bevægelse, så klippet fra flaske til telefon kunne hænge sammen.

Karaktererne før filmen

Referencearkene blev brugt til at fastholde de samme ansigter og det samme tøj gennem scenerne. Her er materialet fra udviklingen, inklusive markering af de dele, der blev valgt til den endelige film.

Filmens locations

Hver location blev udviklet fra flere vinkler. Det gav et fælles udgangspunkt for rummenes indretning, lyset og kameraets placering, når nye shots skulle genereres.

Rekvisitterne, der bærer afsløringen

Flaskens og telefonens udformning skulle være genkendelig, også når kameraet kom tæt på hånden.

Et tænkt koncept for Børns Vilkår

Jeg ser Børns Vilkår som en relevant tænkt afsender, fordi filmen tager barnets perspektiv og henvender sig til de voksne omkring det. Organisationen arbejder blandt andet med børns digitale liv og råd til forældre.

Konceptet er udviklet på eget initiativ. Ambitionen er at vise, hvordan en kort AI-film kan åbne en samtale om en sag og samtidig give organisationer en anden mulighed for at producere kampagnemateriale.