Revolut: Old Habits

En pirat med et helt almindeligt problem

Idéen begyndte med en pirat, der skulle finde sig til rette i det moderne samfund. Først var afsenderen et tænkt AI-produkt, der kunne hjælpe ham gennem hverdagen. Men scenen i bussen blev ved med at være den sjoveste: Han lægger en tung guldmønt på kortlæseren og forventer, at alle forstår dens værdi. Chaufføren skal bare videre med sin rute.

Derfra gav Revolut mening som en mulig afsender. Betaling med telefonen, deling af en regning og valutaveksling kunne blive konkrete situationer i Briggs’ liv. Det gav også historien en retning fra hans gamle vaner til de løsninger, han efterhånden ser meningen med.

Han skal stadig tro, at han er kaptajnen

Det vigtigste valg handlede om hans stolthed. Briggs skulle være overbevist om, at hans erfaring, guld og rang gjorde indtryk. Når chaufføren er ligeglad, bliver han irriteret og en smule befippet. Et hurtigt blik mod dokumentarholdet røber, at han godt kan mærke, hvor pinligt det er.

Vi arbejdede med et vejrbidt ansigt, buskede øjenbryn og en slidt, men engang fornem uniform. Han skulle kunne huskes og stadig ligne et menneske. Træbenet blev droppet tidligt, så arbejdet kunne koncentreres om hans mimik, kropssprog og mødet med andre mennesker.

Barnaby blev hans praktiske modspil. Han er mindre, mere usoigneret og ganske afslappet omkring de ting, der frustrerer kaptajnen. Resten af besætningen følger med, uden at gøre noget stort nummer ud af det. De lever allerede lidt mere i nutiden, end Briggs gør.

Kameraet er med i situationen

Åbningen begynder tæt på Briggs i regn og vind. Han står med armene i siden og skuer mod horisonten, mens kameraet bevæger sig ganske lidt. Et øjeblik kunne han stå på et skib. Så fortæller stemmen, at han er pirat, og et hurtigt zoom afslører et busskur i London med almindelige mennesker omkring ham.

Jeg ville have den fornemmelse af et dokumentarhold, som man kender fra The Office. Kameraet reagerer lidt sent, skynder sig at finde den, der taler, og korrigerer skarpheden efter et zoom. I bussen skal man kunne mærke, at fotografen står klemt mellem sæder og håndtag.

Sony FX6 med en 24–105 mm f/4-zoom blev den gennemgående visuelle reference i instruktionerne. Det var en måde at beskrive billedsproget på i en AI-produktion: naturlig bevægelsesuskarphed, afdæmpet skarphed og det lys, der faktisk ville være på stedet. Den regnvåde gade skulle have gråt dagslys, og ansigterne skulle have skygger fra hatte og omgivelser.

Produktet skulle give mening i historien

På pubben prøver Briggs at få regnskabet til at gå op med en bog, en fjerpen og en betaling i mønter og rom. Barnaby har allerede betalt og beder de andre om deres andel på telefonen. Senere i Spanien er det spørgsmålet om at veksle pund til euro, der får Briggs til at række ud efter hjælp.

Vi holdt telefonernes skærme ude af fokus som forklaring. Seeren skal forstå situationen gennem handlingen og replikkerne. Det skal være tydeligt, hvad karaktererne kan få gjort, samtidig med at filmen bliver ved med at handle om dem.

I afslutningen giver Briggs ordre til at sætte sejl. Han peger mod horisonten, og kameraet trækker langsomt ud. Hans fartøj er en pedalbåd helt inde ved strandkanten, omgivet af badende feriegæster. Han føler sig stadig som kaptajn, selv om hans hverdag er blevet lidt lettere.

Revolut. Old habits. Modern money.

Stemmer, pauser og de ting, der måtte laves om

Briggs fik en særskilt stemme i ElevenLabs, Pete the Pirate. Fortælleren fik en varm britisk stemme med liv og et lille smil i leveringen. Lydreferencerne blev brugt sammen med billederne, når scenerne skulle genereres i Seedance gennem Higgsfield.

Det krævede flere forsøg at få kamera, skuespil og dialog til at hænge sammen. En bus kunne køre den forkerte vej, et svar kunne komme for sent, eller en guldmønt kunne udløse et elektronisk bip, selv om læseren slet ikke skulle reagere. Den slags små fejl kunne bryde situationen, selv når resten af klippet var godt.

Musikken fik en retning med klarinet, harmonika og bas, som kunne rumme både piratstemningen og den tørre komik. Musik og fortællerstemme blev holdt adskilt fra scenegenereringerne, så tempo og pauser kunne formes i klipningen.

Fra busskuret i filmen til busskuret som annonce

Da karakteren og historien var på plads, udviklede jeg kampagnen videre til de steder, hvor situationerne giver mening. Et busskur er et oplagt sted at møde en kaptajn, hvis guld ikke kan betale en busbillet. I lufthavnen skifter budskabet til nye destinationer og valuta.

På pubben kan idéen ligge helt nede på bordet. Ølbrikkerne tager udgangspunkt i delingen af regningen, mens regningsholderen fanger situationen, hvor nogen faktisk skal betale. Begge har en tydelig opfordring til at hente Revolut.

Det, jeg ville vise med projektet

For mig handler casen om at kunne udvikle en karakter og føre den gennem en hel produktion. AI gav mulighed for at arbejde med London, en besætning af pirater og en spansk strand, mens jeg kunne blive ved med at justere det, der gjorde historien sjov.

ChatGPT var min makker til idéudvikling, manuskript og referencebilleder. Seedance i Higgsfield blev brugt til video, og ElevenLabs til stemmer. Den kreative retning, udvælgelsen og klipningen var mit arbejde. Det samme gælder vurderingen af, hvilke scener og kampagneformater der gjorde idéen tydeligere.

Vil du se en anden udgave af den samme arbejdsmetode, kan du læse casen om Sander Andersen, hvor en dansk Ole Lukøje driver sin forretning fra en varevogn.